Tropical beach

,

Wat Chiang Man: Chiang Mais ældste tempel

Wat Chiang Man Chiang Mai er ikke det tempel i Chiang Mai, der gør mest væsen af sig ved første blik. Det er heller ikke det, flest taler om bagefter. Men det er et af de steder, der ofte bliver hængende lidt længere. Måske fordi stemningen er roligere. Måske fordi det ikke prøver så hårdt. Eller måske bare fordi man ret hurtigt fornemmer, at det her ikke bare er endnu et tempel i den gamle by, men et sted der faktisk hænger sammen med, hvordan Chiang Mai begyndte.

Wat Chiang Man regnes som byens ældste tempel og blev grundlagt i 1296, da kong Mengrai anlagde Chiang Mai som ny hovedstad i Lanna-riget. Ifølge traditionen brugte han netop dette sted som lejr og midlertidig residens, mens byen blev planlagt. Det gør ikke bare templet gammelt. Det gør det til en del af selve grundfortællingen.

Hvorfor besøge Wat Chiang Man?

Mange går direkte mod Wat Phra Singh eller Wat Chedi Luang, og det giver også god mening. Men Wat Chiang Man kan noget andet. Her er mindre pres. Færre mennesker. Mere skygge. Mere plads til bare at gå rundt uden hele tiden at føle, at man skal videre til næste punkt.

Det er et godt tempel for dem, der hellere vil have stemning end storladenhed. Ikke fordi stedet er anonymt, men fordi det virker mindre iscenesat. Man får ikke følelsen af at være på et obligatorisk stop. Mere følelsen af at være et sted, som stadig bliver brugt, og som ikke behøver gøre så meget væsen af sig selv.

Det passer egentlig meget godt til Chiang Mai som helhed. Byen er ofte bedst, når den ikke prøver for meget.

Chedi Chang Lom med elefantskulpturer ved Wat Chiang Man

Chedi Chang Lom – den berømte elefant-chedi

Det mest markante på området er Chedi Chang Lom, elefant-chedien. Det er den struktur, de fleste husker bagefter, også selv om de ikke nødvendigvis kan huske navnet. Den tunge, firkantede base med elefanter, der ser ud til at bære den gyldne stupa ovenover, er præcis så særpræget, som den lyder.

Det er også her, Wat Chiang Man for alvor føles gammelt. Ikke bare historisk interessant på papiret, men gammelt på den måde, hvor form og materialer stadig har tyngde. Man kan godt mærke, at det her ikke er et nyere tempelkompleks, der bare prøver at ligne noget ældre. Det har faktisk alder i sig.

Den sri lankanske indflydelse i formen er også en del af forklaringen på, hvorfor chedien skiller sig ud. Den ser anderledes ud end mange af de andre store strukturer i Chiang Mai, og netop det giver den sin egen karakter.

De hellige Buddhafigurer i Wat Chiang Man

Noget af det, der gør Wat Chiang Man til mere end bare et smukt gammelt tempel, er de to hellige Buddhafigurer, der opbevares her. De fylder ikke meget rent fysisk, men de betyder meget for templets religiøse status.

Den ene er krystalbuddhaen, Phra Sae Tang Khamani, en lille figur i klar krystal, som forbindes med dronning Chamathewi i Lamphun. Den anden er Phra Sila, den gamle stenfigur, som i lokal tradition har forbindelse til regn og frugtbarhed. Det er også den, der spiller en rolle under Songkran, hvor figuren knyttes til håbet om regn og en god sæson.

Det er den slags detaljer, der gør Wat Chiang Man mere levende som tempel. Ikke bare som arkitektur, men som et sted hvor gamle forestillinger og lokal tro stadig hænger ved.

Wat Chiang Man i Chiang Mai er byens ældste tempel fra 1296
Wat Chiang Man blev grundlagt samtidig med Chiang Mai og regnes som byens ældste tempel.

Hvad skal man se i Wat Chiang Man?

Wat Chiang Man belønner ikke den hurtige måde at se på. Det er ikke et sted, hvor man får det bedste ud af bare at gå ind, tage to billeder og gå videre. Det fungerer bedre, hvis man sænker tempoet lidt.

Den store viharn er værd at blive i længere, end man måske først tænker. Her er den brede Lanna-taglinje, træsøjlerne og de gyldne detaljer noget af det, der gør indtryk, men også den stående Buddha med indskrift fra 1465, som giver rummet ekstra tyngde. Det er den slags detalje, man let overser, hvis man kun ser templet som en flot bygning og ikke som et sted med lag.

Det gamle bibliotekshus, ho trai, er også værd at lægge mærke til, netop fordi det ikke prøver at være hovedattraktionen. Det står der som en mere praktisk del af tempellivet, bygget for at beskytte palmebladshåndskrifter mod fugt og skadedyr. Og det er måske meget sigende for Wat Chiang Man som helhed: noget af det bedste ved stedet er ikke det, der råber højest.

Hvornår er det bedst at besøge Wat Chiang Man?

Wat Chiang Man er bedst tidligt på dagen. Dels fordi lyset er rarere, dels fordi stedet passer godt til morgener. Der er noget ved de stille gårdrum, skyggen fra træerne og den mere rolige luft, som bare fungerer bedre, før byen er helt vågnet.

Sen eftermiddag kan også være fin, især hvis man gerne vil undgå middagsvarmen. Men midt på dagen mister templet lidt af det, der gør det særligt. Ikke fordi det bliver dårligt, men fordi Chiang Mai-varmen hurtigt gør alting mere fladt.

En time er som regel nok for de fleste. Måske lidt mere, hvis man virkelig går op i templer eller bare har lyst til at blive lidt længere i roen.

Praktiske tips og etikette

Wat Chiang Man er et aktivt tempel, og det klæder besøget at huske det. Skoene af, før man går ind i bygningerne. Skuldre og knæ dækket. Solbrillerne væk indenfor. Ikke noget dramatisk i det, bare almindelig respekt.

Det er også værd at huske de små ting: Lad være med at pege fødderne mod Buddhafigurer, vær diskret med billeder, og undgå den type poseringer, der får stedet til at ligne en kulisse. Hvis man bare går lidt roligere og ser sig lidt mere omkring, falder resten som regel på plads af sig selv.

Wat Chiang Man er ikke svært at besøge. Det bliver bare bedre, hvis man møder det som et tempel og ikke som en baggrund.

Sådan passer Wat Chiang Man ind i en gåtur gennem Chiang Mais gamle by

Noget af det smarte ved Wat Chiang Man er, hvor let det er at lægge ind i en dag i den gamle by. Fra Tha Phae Gate kan man gå hertil på omkring 15 til 20 minutter, og bor man inde i Old City, er det et meget enkelt stop at lægge ind om morgenen.

Det fungerer også godt som første tempel på en lille runde. Herfra kan man fortsætte mod Three Kings Monument, videre til Wat Phra Singh og senere Wat Chedi Luang. Det giver faktisk en god rytme: man starter stille og historisk og bevæger sig derefter videre mod de større og mere monumentale templer.

På den måde bliver Wat Chiang Man ikke bare endnu et punkt på kortet, men et sted der sætter resten lidt bedre i perspektiv.

Er Wat Chiang Man et besøg værd?

Wat Chiang Man er ikke templet i Chiang Mai, der råber højest. Det er nok præcis derfor, det er værd at besøge. Det føles ældre, roligere og mere forbundet med byen omkring sig end mange af de steder, der fylder mest på folks lister.

Hvis man gerne vil forstå, hvor Chiang Mai begyndte, er det svært at finde et bedre sted. Ikke fordi Wat Chiang Man er størst eller mest spektakulært, men fordi det stadig føles som en del af den oprindelige fortælling. Man går derfra med lidt mindre støj i hovedet og lidt mere fornemmelse af, at Chiang Mai ikke bare er en flot gammel by, men en by med et sted, hvor det hele begyndte.