San Kamphaeng Handicraft Village er et af de bedste steder nær Chiang Mai, hvis du vil opleve traditionelle håndværk som Bo Sang-parasoller, silke, celadon, sølv og lakarbejde – og købe direkte fra værkstederne. San Kamphaeng er sådan et sted, mange først får øje på, når de er blevet lidt trætte af natmarkeder og souvenirboder, der begynder at ligne hinanden. Og det er egentlig et meget godt tidspunkt at tage derud på. For hvis man gerne vil se, hvor tingene faktisk bliver lavet, og helst vil undgå at komme hjem med endnu en håndfuld halvgeneriske småting, giver San Kamphaeng langt mere mening end endnu en aften mellem boder i Chiang Mai.
Området ligger øst for byen langs Route 1006, omkring 13 til 15 kilometer fra centrum. Turen tager som regel en halv time. Det vigtigste at vide er, at San Kamphaeng ikke er én lille landsby med en tydelig indgang og en håndfuld butikker. Det er en lang håndværksstrækning med værksteder, fabrikker, showrooms og familieejede steder, hvor man stopper undervejs. Det lyder måske mindre charmerende end en “landsby”, men i praksis er det en del af charmen. Det føles mere som et sted, hvor ting bliver lavet, end som et sted, der er sat op for besøgende.
Hvad er San Kamphaeng Handicraft Village?
Det bedste ved San Kamphaeng er ikke kun, at man kan købe noget pænt med hjem. Det er, at man får arbejdet bag tingene med. Man står ikke bare med en silkeskjorte eller en keramikskål i hånden og prøver at gætte, om den er lokal. Man kan ofte gå direkte ind og se folk male parasoller, væve silke, dreje keramik eller sidde bøjet over lakarbejde og sølv.
Det løfter oplevelsen mere, end man lige skulle tro. Når man først har set, hvor meget tid og præcision der ligger bag et stykke silke eller en celadon-skål, bliver det også lettere at mærke, hvad der faktisk er værd at købe. Og selv hvis man ikke ender med noget stort, er det stadig langt mere interessant end bare at gå fra bod til bod og kigge på de samme ting som alle andre steder.
De fleste steder har gratis adgang, og mange holder åbent fra omkring 8 til 17. Det bedste tidspunkt er som regel en hverdag fra sen formiddag til tidlig eftermiddag, mens der stadig er gang i værkstederne. Kommer man for sent, risikerer man, at turen mere føles som showroom end håndværk.
Det, der bedst kan betale sig at bruge tid på?
Hvis man kun har en halv dag, giver det mening at holde sig til de håndværk, San Kamphaeng virkelig er god til.
Bo Sang er det mest oplagte sted at begynde. Det er her, de berømte håndmalede papirparasoller kommer fra, og det er stadig en af de dele af området, der er lettest at gå til. Man kan ofte følge processen fra stel og papir til den sidste håndmaling. Det er også her, nogle maler direkte på mobilcovers, notesbøger, tasker eller tøj, hvis man vil have noget mere personligt med hjem. Det kunne godt lyde lidt for turistet på forhånd, men det fungerer faktisk bedre, end man skulle tro.
Silke er det andet store stop. De gode silkesteder viser ikke bare færdige tørklæder og skjorter, men hele vejen fra silkeorme og tråd til vævning og færdige tekstiler. Det er især værd at bruge tid på, hvis man overvejer at købe silke. Ellers er det let at ende med at betale for noget, der mest bare ligner silke.
Celadon er nok det tredje håndværk, der er lettest at få lyst til at tage med hjem. Den dæmpede grønne glasur er tæt knyttet til Nordthailand, og i San Kamphaeng kan man både se processen og købe ting, der faktisk er værd at bruge eller stille derhjemme. Tekopper, skåle og fade er som regel de mest oplagte valg.
Lakarbejde, sølv og teaktræ er også en del af området, men det er ikke nødvendigvis her, førstegangsbesøgende skal bruge længst tid. Lakarbejde kan være overraskende flot, især de mere gennemarbejdede stykker med bladguld eller æggeskal. Sølv er interessant, hvis man gerne vil have noget mere traditionelt lavet og ikke bare endnu et tilfældigt smykke. Teaktræ er mest relevant, hvis man faktisk er på udkig efter noget større, eller bare gerne vil se spændet i området. Man behøver ikke bruge tyve minutter på store skabe, hvis man godt ved, at man aldrig får dem med hjem.
Sådan lægger du en tur, der ikke bliver for meget?
San Kamphaeng fungerer bedst, når man ikke prøver at se alt. Det bliver hurtigt tungt, hvis man bare kører fra showroom til showroom uden nogen rigtig plan. Tre gode stop er næsten altid bedre end otte halve.
En fin halvdag kan se sådan ud: kør fra Chiang Mai omkring 8.30, begynd i Bo Sang ved ni-tiden, fortsæt derefter til et silkested, og slut af med celadon. Så har man både set det mest klassiske, det mest interessante og det mest købsværdige, uden at det hele flyder sammen.
For de fleste er det mere end rigeligt. Der er ingen grund til at gøre turen længere bare for at kunne sige, at man har set det hele.
Vil man gøre mere ud af dagen, kan man fortsætte mod Muang On Cave eller San Kamphaeng Hot Springs bagefter. Det giver især mening, hvis man har bil eller chauffør og gerne vil have andet end værksteder og shopping med. Så bliver dagen lidt mere varieret og lidt mindre præget af hylder og prisskilte.
Transport til San Kamphaeng fra Chiang Mai
Privat chauffør eller en organiseret tur er klart den nemmeste løsning første gang. Ikke fordi ruten er svær, men fordi området er langt, og det er rart at kunne stoppe de rigtige steder uden at tænke for meget på parkering, poser og om man egentlig orker ét showroom mere.
Vil man gøre det billigt, er gul songthaew fra Warorot Market den klassiske løsning. Den fungerer fint, men man skal vælge den, fordi man gerne vil rejse billigt og lokalt, ikke fordi man tror, det er den nemmeste måde.
Lejet scooter eller bil er det bedste valg for dem, der gerne vil tage det i eget tempo. Vejen er enkel nok, og det gør det lettere at springe steder over uden dårlig samvittighed.
Det, der faktisk er nyttigt at vide, før man køber noget?
San Kamphaeng er et bedre sted at købe skrøbelige eller større ting, end mange tror. De større showrooms er vant til at pakke keramik og lakarbejde ordentligt, og mange tilbyder også international fragt. Så hvis man falder for noget i teak, celadon eller noget andet, der ikke giver mening i en kuffert, er det ofte stadig realistisk at købe det.
Priserne er også anderledes end på markederne i Chiang Mai. I større showrooms og fabriksbutikker er priserne som regel faste. Det er ikke her, man skal stå og forhandle hårdt. Den slags giver mere mening ved små boder og løsere souvenirstands, især omkring Bo Sang.
Det er stadig smart at have kontanter med i små sedler. Mange større steder tager kort, men småkøb, snacks og små drikkepenge bliver bare lettere med kontanter. Og hvis man vil have malet noget personligt, er det en god idé selv at tage det med. En stofpose, en notesbog eller en denimjakke fungerer ofte bedre end at vælge noget halvhjertet på stedet.
Fotografering er normalt helt fint, men det klæder én lige at spørge eller i det mindste få øjenkontakt, før man stikker kameraet op i hovedet på folk, der sidder midt i et stykke koncentreret arbejde.
Hvad giver det mening at købe?
I den billige ende er det småting som vifter, saa-papir, notesbøger, små parasoller, tørklæder og små udskæringer. I mellemklassen giver celadon, sølvøreringe, silkeblandinger og lakerede skåle bedst mening. I den dyre ende ligger ren silke, specialsyede ting, store lakarbejder og møbler i teak.
Det vigtigste er egentlig ikke prisen, men om man køber det rigtige sted. En lille ting købt direkte dér, hvor den bliver lavet, føles tit bedre end en dyrere ting fra en butik inde i byen, hvor man ikke aner, hvor den kommer fra.
San Kamphaeng eller Sunday Walking Street?
Det kommer helt an på, hvad man vil have ud af det. Sunday Walking Street er bedre til stemning, snacks, aftenliv og den klassiske markedstur. San Kamphaeng er bedre, hvis man vil se håndværket, tage sig tid og købe noget med lidt mere ro i kroppen.
Markedet er godt til spontane småkøb. San Kamphaeng er bedre til de ting, man faktisk gerne vil vælge ordentligt.
For de fleste er den bedste løsning egentlig ikke at vælge mellem dem. Brug markedet til stemningen. Brug San Kamphaeng til det, du gerne vil tage med hjem.
San Kamphaeng Handicraft Village er ikke en tur, man tager for at fylde bilen med poser. Den fungerer bedst, hvis man er lidt nysgerrig og ikke prøver at skynde sig igennem den. Så bliver det hurtigt mere end bare shopping. Og det er som regel dér, stedet for alvor begynder at give mening.
