Wat Pha Lat Chiang Mai er et af de steder i Chiang Mai, der overrasker lidt. Ikke fordi det prøver at gøre indtryk, men næsten det modsatte. Det ligger på skråningen af Doi Suthep, omtrent halvvejs op mod det langt mere kendte Wat Phra That Doi Suthep, men stemningen er en helt anden. Hvor Doi Suthep føles som et mål, føles Wat Pha Lat mere som et sted, man glider ind i undervejs.
Det er nok også derfor, så mange bliver gladere for det, end de havde forestillet sig. Her er ikke den store guld-wow-effekt, ikke de samme menneskemængder og ikke følelsen af, at alt er gjort klar til besøgende. I stedet er der mos på stenene, vand der løber gennem området, gamle murstensstupaer, skov omkring det hele og en ro, som er svær at finde andre steder så tæt på byen.
Det føles mere som skov end som seværdighed
Noget af det første, man lægger mærke til ved Wat Pha Lat, er, hvor lidt det prøver at ligne et klassisk tempelstop. Det er ikke bare et tempel, der ligger i naturen. Det føles mere som et tempel, der er vokset frem sammen med den.
Man går over små stenbroer med mos på, forbi gamle trapper, murstensstrukturer og et vandløb, der gør mere for stemningen end nogen facade kunne gøre alene. Her er også et lille grottrum og udsigtspunkter mod Chiang Mai-dalen, men det er egentlig helheden, der gør stedet særligt. Man husker ikke bare én ting. Man husker mere, hvordan det føltes at være der.
Det er også det, der gør Wat Pha Lat anderledes end mange andre templer i og omkring Chiang Mai. Det virker mindre som noget, man skal nå, og mere som et sted, man faktisk har lyst til at være lidt i.
Monk’s Trail er den klassiske vej op, men ikke den eneste
For mange hænger Wat Pha Lat tæt sammen med Monk’s Trail, og det giver god mening. Stien starter vest for byen ved enden af Suthep Road, forbi Chiang Mai University og zoo-området, og turen op til templet tager for de fleste omkring 45 minutter. Det er ikke nogen voldsom vandring, men man mærker godt, at det går opad, især når det er varmt.
Det er også en del af forklaringen på, hvorfor Wat Pha Lat føles så rigtigt, når man kommer gående. Man ankommer ikke til et stort slutpunkt, men til et sted, der giver mening som pause. Historisk var templet netop et hvilested for pilgrimme på vej op mod Doi Suthep, og det kan man faktisk godt mærke, når man står der.
Men man behøver ikke hike op. Man kan også tage en rød songthaew eller en Grab ad bjergvejen. Det er den nemme løsning, hvis man hellere vil bruge energien på selve stedet end på turen derop.
Den vigtige detalje, mange overser: templet er gratis, stien er ikke nødvendigvis det
Det er nok den mest praktiske ting at have styr på. Selve Wat Pha Lat er gratis at besøge. Men hvis man går ind via Monk’s Trail-naturporten, opkræver Doi Suthep-Pui National Park et gebyr på 100 baht for udenlandske voksne.
Kommer man derimod til templet ad hovedvejen op mod Doi Suthep, undgår man det trail-gebyr. Det er en vigtig forskel, især hvis man ikke nødvendigvis går op for hike-oplevelsens skyld, men bare gerne vil se templet.
Det er ikke kompliceret, når man først ved det. Men det er præcis den slags lille detalje, der er irriterende at opdage for sent.
Wat Pha Lat er bedst, når man ikke skynder sig
Det er ikke et tempel, der fungerer som et hurtigt fotostop. Hvis man bare går ind, tager et billede og går igen, misser man noget af det bedste ved stedet. Wat Pha Lat bliver bedre, jo mere man lader det få lidt tid.
Gå over broerne. Kig ved vandløbet. Stå lidt ved udsigten. Kig ind i grottrummet. Sæt dig et øjeblik i skyggen. Det er ikke, fordi der nødvendigvis er så meget at lave. Det er mere, fordi hele stedet falder på plads langsomt.
Det er også derfor, 60 til 90 minutter giver god mening her. Ikke fordi templet er enormt, men fordi det faktisk er et af de steder, hvor man kan have lyst til at blive lidt længere, end man først havde tænkt.
Et virkelig godt sted, når Chiang Mai er varm
Mange templer i Chiang Mai er bedst om morgenen eller sent på eftermiddagen. Wat Pha Lat fungerer også fint dér, men det er især godt midt på dagen. Når byen er varm, skarp og lidt for fuld af støj, er det et af de steder, der faktisk hjælper.
Skyggen gør en forskel. Vandet gør en forskel. Træerne gør en forskel. Man mærker hurtigt, at det her er et tempel, hvor både temperaturen og tempoet falder lidt. Det lyder måske som en lille ting, men det er det ikke, når man har været rundt i Chiang Mai i flere timer.
Det er også her, Wat Pha Lat virkelig skiller sig ud fra Doi Suthep længere oppe. Doi Suthep er det store, ikoniske tempel. Wat Pha Lat er det grønne, stille og mere jordnære sted på vejen op. Ikke bedre i klassisk forstand, bare lettere at holde af for mange.
Praktisk er det enkelt, men hjemturen er værd at tænke over
Wat Pha Lat er normalt åbent fra 6.00 til 17.30, og selv om det ligger dybt i junglen, gælder de almindelige tempelregler stadig. Skuldre og knæ skal være dækket, og hvis man har hiket op i sportstøj, er det en god idé at have noget ekstra med, så man ikke står deroppe og mangler det mest oplagte.
Det andet, mange glemmer, er hjemturen. En Grab op er ofte nem nok. En Grab ned igen senere på dagen er ikke altid lige så let. Efter cirka kl. 15 kan det være vanskeligere at få en bil, både fordi signalet på bjerget kan være ustabilt, og fordi der ganske enkelt er færre chauffører i området. Hvis man tager derop sent, er det derfor ofte smartest at aftale tur-retur med en songthaew på forhånd.
Det er en ret usexet detalje, men en virkelig nyttig en.
Derfor er Wat Pha Lat værd at vælge
Hvis man kun vil have det mest berømte tempel på bjerget, er Wat Phra That Doi Suthep stadig det oplagte mål. Men hvis man gerne vil opleve et sted, der føles mere som Chiang Mai på den stille måde, er Wat Pha Lat svær at komme uden om.
Det passer især godt til dem, der holder af natur, gamle sten, rindende vand og templer, der ikke er poleret helt glatte for besøgende. Det er ikke templet, der råber højest. Det er templet, der får én til at gå lidt langsommere og sænke stemmen en smule.
Og det er ofte præcis den slags steder, man husker længst.
