Burm & Emily’s Elephant Sanctuary, som næsten altid bare kaldes BEES, ligger i Mae Chaem et par timers kørsel fra Chiang Mai. Det er ikke et sted, man lige klemmer ind mellem morgenmad og aftensmad i byen. Vejen er lang, opholdet er enkelt, og man skal normalt blive mindst én nat.
Til gengæld får man en elefantoplevelse, hvor gæsterne ikke hele tiden står i centrum.
Der er ingen ridning, badning eller fodring for billedernes skyld. Man følger elefanterne gennem skov, marker og vandløb og ser, hvad de selv vælger at gøre. Nogle dage bevæger de sig langt gennem området. Andre dage står de længe i skyggen og spiser.
Det er ikke en oplevelse med et nyt højdepunkt hvert kvarter. Det er en del af pointen.
Et lille reservat med en enkel idé
BEES blev grundlagt i 2011 af Burm Pornchai Rinkaew fra Mae Chaem og australske Emily Rose McWilliam.
Tanken var ikke at skabe endnu en elefantattraktion, men et hjem for tidligere arbejds- og turistelefanter, hvor dyrene kunne få en roligere tilværelse. Flere af elefanterne er gamle og har tilbragt mange år med skovhugst, rideture eller andet hårdt arbejde.
På BEES skal de ikke gå hen til en bestemt platform, stå stille foran kameraer eller gå i floden på et fast tidspunkt. De får lov til at fortsætte deres dag, også når der er gæster i området.
Mahouter og plejere er stadig tæt på. De kender elefanterne, holder øje med deres helbred og vurderer, hvor besøgende kan bevæge sig sikkert. Det er altså ikke vilde elefanter, man tilfældigt møder i skoven, men dyr under menneskelig pasning, som har fået langt mere plads til selv at vælge tempo og retning.
Reservatet tager også imod hunde, katte og andre dyr. På længere ophold bliver de hurtigt en del af hverdagen, fordi de færdes omkring fællesområderne og naturligvis også kræver tid og pasning.
Hvilket ophold skal man vælge?
BEES tilbyder ikke klassiske halvdagsbesøg, og man kan ikke bare møde op ved porten. Alt skal aftales på forhånd.
To dage og én nat er den letteste introduktion. Det passer godt til dem, der gerne vil forstå stedet uden at bruge en stor del af rejsen i Mae Chaem.
Man skal dog være realistisk omkring tiden. Den første dag går i høj grad med køreturen fra Chiang Mai, ankomst, frokost og introduktion. Den egentlige observationsvandring ligger normalt dagen efter, før turen går tilbage mod byen.
Det er derfor ikke to hele dage med elefanterne. Man får én større vandring og en kort fornemmelse af livet omkring reservatet. Det er nok til at forstå idéen, men ikke til for alvor at falde ind i stedets rytme.
Fire dage og tre nætter giver bedre mening, hvis man også gerne vil opleve hverdagen. Her er der mere tid til elefantvandringer, foderarbejde, de andre dyr og de praktiske opgaver, som holder stedet kørende.
Det er ofte først efter et par dage, at opholdet holder op med at føles som et besøg og mere som en hverdag, man midlertidigt er blevet en del af.
Ugeprogrammet er for rejsende, der faktisk har lyst til at arbejde. Dagene kan blandt andet indeholde rengøring, foderforberedelse, træplantning, pasning af mindre dyr og aktiviteter i lokalsamfundet.
Man skal ikke vælge ugeopholdet i forventning om syv dage med elefanterne lige foran sig. En stor del af tiden går med opgaver, der måske ikke ser særligt spændende ud på billeder, men som er nødvendige.
Der findes også en selvstændig observationsvandring på udvalgte dage. Den kræver normalt egen transport til Mae Chaem og giver derfor mest mening, hvis man allerede er i området. Som tur frem og tilbage fra Chiang Mai bliver dagen meget lang.
Hverdagen er enkel og stille
Køreturen fra Chiang Mai går gennem bjergene nær Doi Inthanon og videre ned mod Mae Chaem. Vejen snor sig en del, så det er værd at tage sine forholdsregler, hvis man let bliver køresyg.
Ved ankomsten får man anvist sin hytte og en kort introduktion til stedet. Indkvarteringen er enkel med ventilator, myggenet og ofte fælles badeforhold. Man skal ikke forvente aircondition, stabilt varmt vand eller den slags bekvemmeligheder, man hurtigt vænner sig til på hotellerne i Chiang Mai.
Det er rustikt, men det passer til stedet. Man kommer ikke hertil for værelset.
På de længere ophold hjælper gæsterne blandt andet med at skære frugt, samle græs, gøre blødere foder klar til gamle elefanter og rengøre områder omkring dyrene.
Det er ikke nødvendigvis opholdets mest spændende timer. Men det er ofte her, man begynder at forstå, hvor meget arbejde der ligger bag et lille reservat. Elefanterne spiser enorme mængder, og de ældre dyr kan have brug for foder, der er tilpasset slidte tænder og en mere følsom fordøjelse.
Måltiderne spises sammen og er hovedsageligt vegetariske eller veganske. Maden er enkel og hjemmelavet: ris, grøntsager, karryretter, nudler og frugt. Har man allergier eller særlige kostbehov, bør det aftales på forhånd.
Aftenerne er rolige. Der er ikke noget stort program, og der er heller ikke meget at gå ud til. Man taler med de andre gæster, læser, drikker te eller går tidligere i seng, end man normalt ville gøre på ferie.
På klare aftener er stjernerne og stilheden en stor del af oplevelsen. Efter nogle dage i Chiang Mai kan mørket i Mae Chaem næsten føles mærkeligt. Der er ingen trafikstøj i baggrunden og ikke ret meget, der kræver ens opmærksomhed.
Elefantvandringen er grunden til at tage af sted
Den vigtigste del af opholdet er turen ud i landskabet med guider og mahouter.
Ruten ligger ikke fast. Den afhænger af, hvor elefanterne befinder sig, og hvilken retning de vælger den dag. Man kan gå gennem skov, over marker og gennem mindre vandløb, og underlaget kan være vådt, mudret og ujævnt.
Nogle dage bevæger elefanterne sig langt gennem området. Andre dage bliver de i den samme dal eller under de samme træer i flere timer.
Man kan se dem plukke grene, trække græs op, smide jord over ryggen eller gå ned i vandet. Men der er ingen garanti for, at noget bestemt sker.
Elefanterne bliver ikke kaldt over til gruppen. De bliver ikke lokket tættere på med mad, og gæsterne går ikke hen for at røre dem.
Hvis et dyr ændrer retning, er det menneskene, der flytter sig.
Det gør oplevelsen mere stille end de fleste elefantture. Man kan stå længe og se en gammel elefant spise på det samme sted. På skrift lyder det måske ikke som dagens store højdepunkt. Når man står der, giver det langt mere mening.
Efter lidt tid begynder man at lægge mærke til de små ting: hvordan elefanten bruger fødderne til at løsne jorden, hvordan snablen sorterer i græsset, og hvordan mahouten aflæser dyrets bevægelser, længe før gæsterne selv opdager en ændring.
Det praktiske fylder mere her end andre steder
BEES ligger afsides, og det bør man tage alvorligt.
Telefonforbindelse og internet kan være ustabilt. Varmt vand og strøm er heller ikke nødvendigvis noget, man kan regne med hele tiden. Medbring derfor nødvendig medicin, lidt kontanter og de snacks eller særlige madvarer, du ikke kan undvære.
Det er også en god idé at være i Chiang Mai senest dagen før afgang. Transporten kører på et fast tidspunkt og kan ikke vente på et forsinket fly eller nattog.
Børn under 10 år kan normalt ikke deltage, og unge skal følges med en voksen. Turene kræver, at man kan gå sikkert på ujævne stier i varme og fugtige forhold.
Gode sko er vigtigere end pænt tøj. Tag lette lange bukser, en tynd langærmet trøje, myggemiddel, solbeskyttelse, vandflaske og en lille pandelampe med.
I regntiden er området grønnere, men stierne er mere mudrede, og vandløbene kan være kraftigere. I den kølige sæson er det lettere at gå, men aftenerne kan blive overraskende kolde. I den varme sæson kan turene gennem skoven være krævende.
Det er ikke et godt ophold for rejsende med gangproblemer eller behov for hurtig adgang til lægehjælp. Afstanden, terrænet og de enkle forhold er en reel del af oplevelsen, ikke bare små detaljer i programbeskrivelsen.
Er BEES turen værd?
BEES passer ikke til alle.
Det er ikke det rigtige sted, hvis man kun har en halv dag, gerne vil fodre elefanter eller forventer hotelkomfort. Det er heller ikke et ophold med konstant aktivitet.
Men det er et godt valg for dem, der gerne vil se elefanter uden at gøre dem til rekvisitter i deres egen ferie.
To dage er nok til at forstå stedet, men transporten fylder meget. Fire dage giver et langt bedre indtryk af arbejdet og rytmen i Mae Chaem. Ugeprogrammet giver kun mening, hvis man oprigtigt har lyst til at hjælpe med det praktiske.
Man tager ikke til BEES for at komme helt tæt på elefanterne.
Man tager dertil for at give dem plads og for en stund acceptere, at der ikke hele tiden behøver at ske noget.
