Chiang Mai er en af de byer, hvor kaffe hurtigt bliver mere end bare et hurtigt morgenritual. Man går måske ud for at finde en enkelt god kop, men ender pludselig med at bruge en halv dag på de mange hyggelige Chiang Mai caféer uden overhovedet at føle, det er tidsspilde. Det understreger egentlig meget godt den særlige stemning, byen formår at skabe.
Der findes masser af steder med pæne caféer og dyre espressomaskiner. Det særlige ved Chiang Mai er, at kaffen føles hjemmehørende. Bønnerne kommer fra højlandet i nord, mange steder rister selv, og man mærker hurtigt, at det ikke bare er endnu en by, der har opdaget specialty coffee.
Hvorfor er Chiang Mai kendt for sin kaffescene?
Noget af det, der gør scenen interessant, er den korte afstand mellem koppen og det sted, kaffen faktisk bliver dyrket. Mange caféer arbejder med bønner fra bjergområderne nord for byen, og det giver en anden tyngde end i byer, hvor specialkaffe let kan føles lidt løsrevet fra alt omkring den.
Det betyder ikke, at alle steder er små idealistiske projekter med direkte kontakt til hver enkelt farmer. Men det betyder, at forbindelsen mellem farm, risteri og café ofte føles mere reel. Man drikker ikke bare “god kaffe”. Man drikker kaffe, der tydeligt hører til i Nordthailand.
Det er også en del af forklaringen på, at niveauet er så højt. Chiang Mai tager ikke kaffe alvorligt på en stiv eller selvhøjtidelig måde, men på den mere overbevisende måde, hvor man bare kan mærke, at folk går op i det.
De bedste caféområder i Chiang Mai
Nimman er den pæne og polerede side af det hele
Hvis man gerne vil begynde et sted, hvor det hele er let at gå til, er Nimman stadig det oplagte kvarter. Det er her, den mest synlige del af Chiang Mais moderne cafékultur ligger. Mere design, flere gennemførte rum og flere steder, hvor både koppen og bordpladen tydeligvis er tænkt igennem.
Roast8ry giver stadig god mening som første stop. Ikke fordi det er hemmeligt eller underspillet, men fordi det hurtigt viser, hvor seriøst byen tager sin kaffe. Her er der styr på espressoen, og stemningen er mere præcis end hyggelig. Det er faktisk en del af charmen. Man går ikke herhen for at synke ned i en stol i tre timer. Man går herhen for at få en virkelig god kop og mærke, at Chiang Mai faktisk kan sit håndværk.
Barisotel by The Baristro kan noget andet. Her fylder rummet mere, og det ved stedet godt selv. Det kunne nemt være blevet for glat, men det fungerer, fordi kaffen stadig bliver taget alvorligt. Det er et godt stop, hvis man gerne vil have den mere æstetiske side af Chiang Mais caféliv med, uden at det hele bare bliver en flot baggrund for billeder.
Nimman er kort sagt det sted, hvor man begynder, hvis man vil have den mest strømlinede version af scenen. Men det er ikke nødvendigvis her, man får de cafépauser, man husker bedst bagefter.
Den gamle by er bedre, når man vil sænke tempoet
Den gamle by og gaderne omkring den kan noget andet. Her føles caféerne mindre som stop på en plan og mere som steder, man bare ender med at blive hængende på.
Akha Ama er stadig et af de steder, der er værd at tage alvorligt. Ikke fordi det prøver at imponere med store armbevægelser, men fordi det føles forankret i den del af Chiang Mais kaffeverden, som faktisk betyder noget: bønnerne, højlandet og det nordthailandske udgangspunkt. Hvis man gerne vil smage en kop, der føles som mere end bare et godt caféprodukt, er det et rigtig fint sted at begynde.
Fern Forest er så den modsatte slags stop. Man går ikke herhen for byens mest teknisk perfekte kaffe. Man går herhen, fordi stedet er grønt, roligt og lidt gemt væk på den gode måde. Det er sådan et sted, hvor man bestiller kaffe, men lige så meget bliver siddende for stemningens skyld. Den slags steder kan hurtigt blive lidt for søde, men Fern Forest slipper af sted med det, fordi det faktisk er rart at være der.
Den gamle by fungerer generelt bedst, når man ikke har travlt. Det er sjældent her, man skal prøve at nå mest muligt. Det giver mere mening at vælge et par gode stop og give dem lidt tid.
Chang Moi og Wat Ket er den mere løse og ofte mere interessante side
Hvis Nimman er den polerede version, så er Chang Moi og Wat Ket noget mere ujævnt og tit også lidt sjovere. Her er caféerne mindre glatte, kvarteret mere blandet, og stemningen mindre færdigpakket.
Det er også her, Chiang Mais kaffescene føles mest som en del af byen og mindst som en attraktion i sig selv. Man går rundt mellem gamle huse, små sidegader, værksteder og caféer, der føles som steder, man har fundet, mere end steder, man burde have fundet.
Graph er et godt eksempel. Det er ikke et sted, der prøver at være varmt og hjemligt. Det er mere stramt, mere kunstnerisk og mere optaget af at give dig noget i koppen, der ikke bare er standard. Det er også derfor, det fungerer. Chiang Mai bliver hurtigt kedelig, hvis alle steder prøver at være rare på præcis samme måde.
Gateway Coffee Roasters dukkede længe op i gamle caféguides til den del af byen, men det er værd at vide, at det ikke længere er et sted, man skal planlægge efter. Det er også meget Chiang Mai. Scenen ændrer sig hele tiden, og nogle af de lister, man finder, hænger ikke helt med længere.
Hvilken kaffe skal du prøve i Chiang Mai?
En af de letteste måder at gøre Chiang Mais kaffescene lidt flad på er at bestille det samme alle steder. Byen er sjovere end det. Her giver det faktisk mening at prøve lidt forskelligt.
Dirty coffee er stadig værd at gå efter, især hvis man gerne vil have noget enkelt, men lidt mere interessant end en almindelig iskaffe. Coconut espresso giver også god mening i Chiang Mai, fordi klimaet næsten inviterer til kaffe, der må være lettere, koldere og mere oplagt i varmen. Og nitro cold brew er et godt valg, hvis man gerne vil have noget meget glat, koldt og mindre syrligt.
Det behøver ikke gøres mere avanceret end det. En espresso ét sted, en filterkop et andet sted og en signaturdrik senere på dagen er egentlig en rigtig fin rytme. Det vigtigste er næsten bare, at man ikke prøver at få alle caféer til at ligne hinanden.
Praktiske tips til caféhop i Chiang Mai
Det er værd at huske, at mange af Chiang Mais bedste caféer lukker tidligere, end man lige regner med. Det er ikke en by, hvor specialkaffe for alvor lever om aftenen. Hvis man vil gøre det ordentligt, skal man ud tidligere på dagen.
Det er også en god idé at have kontanter på sig. Thailand er fuld af QR-betaling, men som besøgende er det stadig lettere ikke at være afhængig af, om et mindre sted tager internationale kort eller ej.
Og hvis man sidder længe med computer, gælder den meget simple regel, som de fleste egentlig godt kender: bestil igen. Chiang Mai er stadig en by, hvor mange arbejder fra caféer, men stederne fungerer bedst, når man ikke prøver at få en hel arbejdsdag ud af én americano.
Det sidste råd er måske det mest oversete: lad være med at prøve at nå for meget. Kaffen i Chiang Mai er stærk nok, og byen er god nok, til at to eller tre gode stop i samme område næsten altid er bedre end seks hurtige på kryds og tværs.
Chiang Mai er ikke bare en by med mange gode caféer. Det er en by, hvor kaffen hænger sammen med stedet. Med højlandet omkring, de lokale bønner, de dygtige baristaer og alle de forskellige rum, man kan drikke den i, bliver caféhop her ikke bare noget, man gør mellem andre planer. Det bliver meget let en af planerne.
