Bua Tong Sticky Waterfalls Chiang Mai er et af de steder, der næsten lyder for godt til at passe. Et vandfald, man kan gå på? Det lyder som den slags, man læser om, løfter et øjenbryn over og tænker, at virkeligheden nok er mindre imponerende. Men Bua Tong er netop et af de steder, der fungerer, fordi idéen er så enkel. Du står midt i rindende vand, sætter foden på klippen og opdager, at du ikke glider. Derfra giver resten lidt sig selv.
Det er også derfor, turen skiller sig ud fra så mange andre halve dagsture fra Chiang Mai. Man kommer ikke bare for udsigten eller for at kunne sige, at man har været der. Man kommer for at bruge stedet. For at gå op gennem vandet, mærke kalkstenen under fødderne og få den lidt mærkelige, men ret gode fornemmelse af, at naturen her opfører sig anderledes, end man havde regnet med.
Derfor er Bua Tong Sticky Waterfalls Chiang Mai noget særligt
Det, der gør Bua Tong anderledes, er kalkstenen. Vandet kommer fra en mineralrig kilde og lægger kalkaflejringer på klipperne, så overfladen bliver ru i stedet for glat. Ved de fleste vandfald er stenene mest noget, man prøver ikke at falde på. Her er de selve grunden til, at folk tager turen.
Det er også forklaringen på navnet Sticky Waterfalls. Ikke fordi klipperne er klistrede, men fordi de giver et greb, der føles langt mere sikkert, end øjnene forventer. Første gang man træder ud på stenen, er det næsten det mærkeligste ved hele oplevelsen. Alt ser ud, som om man burde skride med det samme. Men det gør man som regel ikke, så længe man går roligt og lader være med at tro, at man er mere atletisk, end man er.
Selve vandfaldet er delt op i flere niveauer. De øverste og midterste sektioner er ofte dem, folk bedst kan lide. Her er klippen bred, vandet løber jævnt, og det er let at finde en rytme. Længere nede bliver det stejlere og flottere på billeder, men også lidt mindre afslappet at bevæge sig på. Det er ikke svært i egentlig forstand. Det er bare et sted, der bliver bedre, jo mindre travlt man har.
Lige ved siden af ligger Nam Phu Chet Si, den kilde der forsyner vandfaldet med det mineralrige vand. Den er ikke hovedgrunden til at tage herud, men den er værd at tage med, når man allerede er der. Vandet har ofte en blågrøn tone, området er roligere, og det giver mening at se kilden, når det netop er den, der forklarer hele Sticky Waterfalls-fænomenet.
Sådan føles besøget i praksis
Det gode ved Bua Tong er, at det ikke kræver så meget at få en god tur. Du skal ikke kunne klatre, og du behøver ikke særligt udstyr. Du skal bare være indstillet på at blive våd og bevæge dig lidt.
Mange vælger at tage stien ned og derefter klatre op gennem vandfaldet igen. Det fungerer som regel bedst. Det føles mere naturligt at arbejde sig opad med rebene som støtte, end at forsøge at gå ned ad våd kalksten. Undervejs stopper man helt automatisk. Fordi nogen foran lige skal op. Fordi man selv gerne vil mærke stenen ordentligt under fødderne. Eller fordi stedet i sig selv lægger op til, at man tager det roligt.
Det er en af grundene til, at Bua Tong fungerer så godt for familier, par og vennegrupper. Det er aktivt, men ikke hårdt. Og det er sjældent den slags sted, hvor man føler, at man skal præstere noget. Man skal bare være med.
Det er samtidig værd at vide, hvad stedet ikke er. Bua Tong er ikke et klassisk badevandfald. Man kan soppe, blive våd og køle sig af, men det er ikke en dyb pool, man ligger og flyder i. Hvis du kommer for at svømme, er det ikke helt det rigtige. Hvis du kommer for at være midt i vandfaldet, er det til gengæld svært at ramme meget bedre.
Transporten er det, der afgør, om dagen bliver nem
Bua Tong ligger omkring 60 kilometer nord for Chiang Mai, og turen tager normalt mellem 1 time og 15 minutter og 1 time og 30 minutter hver vej. Det er langt nok væk til, at transporten ikke bare er en detalje. Den er en reel del af planlægningen.
Den letteste løsning er som regel privat chauffør eller en organiseret tur. Det er ikke nødvendigvis den mest spændende måde at gøre det på, men ofte den mest afslappede. Især hvis man rejser som par, familie eller lille gruppe. Så slipper man for at bruge energi på returtransport og kan i stedet koncentrere sig om selve turen.
En rød songthaew kan også fungere fint, hvis man er flere og kan dele udgiften. Men den skal tænkes som en privat returtransport, ikke som en almindelig bytur. Pris, ventetid og samlet varighed bør aftales på forhånd. Det er den slags lille praktisk ting, der hurtigt gør forskellen på en god dag og en lidt irriterende en.
Lejebil er også en god mulighed, hvis du er tryg ved at køre i Thailand. Scooter eller motorbike giver kun mening, hvis du faktisk er erfaren, har styr på papirerne og er helt tryg ved længere ture i thailandsk trafik. Det er ikke en tur, man bør tage let på bare for at spare lidt penge.
Det mindst smarte er at tage derud og håbe, at transporten hjem nok løser sig. Det er sjældent en plan, der føles særlig god, når man først står der våd og gerne bare vil tilbage til Chiang Mai.
Hvornår det er bedst at tage afsted
Bua Tong er bedst tidligt på dagen. Ikke kun fordi temperaturen er mere behagelig, men fordi hele stedet ændrer karakter, når der kommer mange mennesker. Kommer du frem tæt på åbningstid, er der mere ro, pænere lys og bedre plads på vandfaldet. Det gør mere for oplevelsen, end man lige skulle tro.
Hverdage er næsten altid bedre end weekender. I weekenden kommer der flere lokale familier, flere grupper og lidt mere støj. Det gør ikke stedet dårligt, men det gør det mindre fredeligt og lidt mere “attraktion” end “naturtur”.
Den kølige sæson fra cirka november til februar er den mest behagelige. I den varme sæson føles vandet ekstra godt, men selve turen frem og tilbage kan være mere trættende. I regntiden bliver skoven grønnere, og det kan være virkelig flot, men stierne omkring vandfaldet bliver også vådere, og hele turen lidt mindre forudsigelig.
Hvad du skal have med
Det bedste er at pakke enkelt og praktisk. Badetøj eller quick-dry tøj giver mening. Det samme gør et håndklæde, et sæt tørt tøj til turen tilbage og en vandtæt pose til telefonen. Det er den slags sted, hvor man meget hurtigt får lyst til at tage billeder, mens man allerede står i vandet.
Det er også rart at have lidt kontanter med til drikkevarer eller snacks. Der er normalt parkering, toiletter, omklædningsområder og enkle boder ved området, men det er stadig en naturoplevelse og ikke en stor, poleret attraktion med alt tænkeligt udstyr.
Mange går barfodet op ad vandfaldet, og det fungerer ofte bedst. Kalkstenen griber godt, og det er lettere at mærke underlaget uden sko. Har du følsomme fødder, kan vandsko være rare. Klipklappere er derimod mest bare i vejen.
Lad også helst pas, smykker og andre unødige værdier blive på hotellet. Det gør dagen lettere.
Sikkerheden er enkel, men den betyder noget
Bua Tong er begyndervenligt, men det er stadig et vandfald. Derfor fungerer stedet bedst, når man ikke gør det mere dramatisk, end det er. Gå roligt. Test hvert skridt. Brug rebene som støtte, men lad være med at stole blindt på dem. Nogle sideklipper, mosede områder og stier omkring vandfaldet kan stadig være glatte, især efter regn.
Det er også smartest at holde begge hænder fri, mens man klatrer. Det er fristende at ville filme hele vejen op, men det fungerer bedre at stoppe et sikkert sted, tage billedet og så fortsætte. Børn kan sagtens have det sjovt her, men de skal holdes godt øje med. Og voksne bør måske også lige huske, at det her er sjovest som en rolig, lidt legende oplevelse, ikke som en udfordring der skal gøres hurtigere eller vildere, end den er.
Hvem turen passer til
Bua Tong passer godt til folk, der gerne vil lave noget aktivt uden at det bliver en rigtig trek eller heldagsudflugt. Familier med lidt større børn, par, vennegrupper og rejsende, der er begyndt at være lidt mætte af templer og markeder, plejer at få mest ud af stedet.
Det er mindre oplagt, hvis du har problemer med balance eller bevægelighed, ikke vil blive våd, eller bare helst vil sidde og kigge. Og det er heller ikke den bedste tur, hvis du kun har ganske få timer til rådighed.
For solo-rejsende kan stedet sagtens fungere, men transporten er lidt mere bøvlet alene. Her giver en tur eller delt transport ofte bedst mening.
Sådan giver turen bedst mening
For de fleste fungerer Bua Tong bedst som en ren halvdagstur. Kør tidligt fra Chiang Mai, brug god tid på vandfaldet, gå forbi kilden, skift til tørt tøj og vær tilbage i byen omkring frokost eller tidlig eftermiddag. Det er den version, der passer bedst til stedet.
Har du privat chauffør eller bare lyst til at bruge mere tid nord for Chiang Mai, kan turen kombineres med et roligt stop i Mae Taeng, en café i området, noget omkring Sri Lanna eller Chiang Dao Cave. Men Bua Tong bliver ikke bedre af, at man propper for meget ovenpå. Det fungerer bedst, når der er tid til faktisk at være der.
Bua Tong er ikke en stor seværdighed, man står og måber over. Det er mere et sted, man bliver i godt humør af. Og det er måske den bedste måde at forklare det på. Du står midt i et vandfald og går opad, selv om alt ser ud, som om du burde glide. Det lyder lidt fjollet, men det er svært ikke at synes, at det er ret fedt. Og det er præcis derfor, det er en af de dagsture fra Chiang Mai, der er værd at tage for.
