Mange går direkte mod Yaowarat, så snart de rammer Chinatown. Det er der ikke noget mærkeligt i. Det er dér med neonskilte, street food og den energi, de fleste forbinder med området. Men hvis man kun ser den del, får man også en lidt flad udgave af Chinatown. Wat Mangkon Kamalawat viser noget andet. Her er røgelse, røde søjler, folk der beder, og en stemning, der føles mere som hverdag og ritual end som sightseeing.
Det er netop derfor, templet er værd at tage med. Ikke fordi det skal fylde det hele, men fordi det giver noget af det, Yaowarat ikke giver på samme måde.
Det tempel, folk faktisk bruger
Wat Mangkon Kamalawat bliver også kaldt Wat Leng Noei Yi og nogle gange Dragon Lotus Temple. Templet blev grundlagt i 1870’erne og regnes som det vigtigste kinesisk-buddhistiske tempel i Bangkok. Det lyder måske lidt højtideligt, men når man står der, virker det egentlig ikke overdrevet.
Det første, man mærker, er, at stedet ikke føles lavet til besøgende. Folk kommer her for at tænde røgelse, lægge donationer, bede om held, beskyttelse og velsignelser. Templet er viet til flere forskellige guddomme, blandt andet guddomme knyttet til held og beskyttelse, sammen med Phra Phothisat Avalokitesvara. Man behøver ikke kende alle navnene for at forstå, at det her er et sted, der betyder noget for dem, der bruger det.
Det er også dét, der gør Wat Mangkon mere interessant end et hurtigt kig. Man ser ikke bare kinesisk tempelarkitektur. Man ser thai-kinesisk religiøst liv, mens det faktisk foregår.
Mere røgelse end postkort
Wat Mangkon ligner på mange måder det tempel, man håber at finde i Chinatown. Her er røde søjler, mørke tegltage, keramiske drager, lanterner, altre og røgelse i luften. Men det bedste ved stedet er ikke kun, at det er flot. Det er, at det føles brugt.
Man opdager hurtigt de små ting, der gør forskellen. Folk der bliver stående længe foran et alter. Hænder der holder røgelsen tæt foran ansigtet et øjeblik. Den lave mumlen fra bønner. Måden gårdrummet hele tiden er i bevægelse på, uden at det bliver hektisk. Det er ikke et museum, og det er heller ikke bare en pæn baggrund. Hvis man kun går rundt og leder efter det bedste billede, misser man lidt det, der gør stedet værd at være i.
Det betyder ikke, at man ikke må tage billeder. Bare at det er bedre at gøre det med lidt omtanke, især når folk står midt i bøn, eller når man er tæt på altre og røgelse.
Det bedste tidspunkt at besøge Wat Mangkon
Wat Mangkon er bedst om morgenen på en almindelig dag. Der er mere ro, og man kan faktisk nå at se stedet, før tempoet i Chinatown stiger. Det er også dér, templet føles mest som tempel og mindst som et punkt på en rute.
Under kinesisk nytår og den vegetariske festival er oplevelsen en helt anden. Så bliver både templet og gaderne omkring tættere, mere pyntede og langt mere intense. Der er flere lanterner, mere religiøs aktivitet, flere besøgende og meget mindre plads. Det kan være virkelig stemningsfuldt, men man skal komme for netop det. Ikke for ro.
Det bedste råd er derfor enkelt: kom tidligt på en almindelig dag, hvis du gerne vil opleve templet som tempel. Kom under festivaler, hvis du hellere vil mærke Chinatown på sit mest tætte, farverige og højlydte.
Et oplagt første stop før Yaowarat
Noget af det gode ved Wat Mangkon er, hvor let det er at få med. Templet ligger få minutters gang fra Wat Mangkon MRT, så for de fleste er det bare at stige af og følge skilte eller kort hen til indgangen. Det er svært at finde et nemmere kulturelt stop i området.
Det er også derfor, templet fungerer så godt som begyndelse på en tur gennem Chinatown. En enkel rute er:
Wat Mangkon MRT → Wat Mangkon Kamalawat → sidegaderne mod Yaowarat → aftentur på Yaowarat Road
Den rækkefølge fungerer, fordi man ikke bliver kastet direkte ud i hovedgaden med det samme. Man starter et sted, hvor tempoet er lavere, får lidt af kvarterets religiøse og lokale side med, og går så gradvist ind i det mere tætte Chinatown. Især første gang gør det en forskel.
Har man lyst, kan man også fortsætte mod Charoen Krung eller ind i markedsgaderne bagefter. Men Yaowarat er den mest oplagte fortsættelse, hvis planen er mad senere på dagen.
Sådan opfører man sig her
Wat Mangkon er et aktivt tempel, så det kræver egentlig ikke andet end almindelig omtanke. Skuldre og knæ skal være dækket, stemmen holdes lav, og man stiller sig ikke foran altre, hvis nogen er i gang med at bede.
Billeder er som regel fine, men det er en god idé at være lidt tilbageholdende med kameraet. Undgå blitz omkring bedende og ved røgelsesområderne, og lad være med at komme helt tæt på folk, der tydeligvis er der af religiøse grunde. Hold også øje med skilte om sko og områder, man ikke må gå ind i. Og hvis man vil donere eller købe røgelse, er det smart at have lidt kontanter på sig.
Wat Mangkon Kamalawat er ikke det sted i Chinatown, der råber højest om ens opmærksomhed. Måske er det netop derfor, det bliver hængende lidt længere bagefter. Hvis Yaowarat er den del af Chinatown, man ser med det samme, så er Wat Mangkon noget af det, der forklarer, hvorfor området stadig føles som et rigtigt kvarter. Det er en ret god grund til at begynde her.
